To skridt frem, et tilbage

Jeg er ikke meget for at indrømme det. Men i går fik min ekskæreste mig til at indse at jeg har fået et tilbagefald. Jeg har de sidste par uger haft dårlig samvittighed konstant. Jeg har lovet at skrive et gæsteindlæg om stress hos Lullumut, har været igang med at teste produkter for Natura Siberica som jeg har aftalt at anmelde her på bloggen, været igang med at afprøve Body SDS, som jeg også gerne vil anmelde, jeg har udsat alt hvad der har med min egen webshop at gøre, har udsat at pakke mine ejendele ned (jeg bor teknisk set ikke i min ekskærestes lejlighed fra den 1. maj, da jeg ikke har betalt ham husleje og burde være flyttet) mm.
Alle disse ting har stresset mig utrolig meget. Oven i det har jeg haft mange smerter i min krop pga. trafikulykken i januar måned, som jeg ikke har talt så meget om på bloggen, da jeg ikke vil være en pivskid.

I går knækkede tråden for mig. Jeg sad og prøvede at få skrevet indlægget om stress til Lullumut og det kom for tæt på. Jeg har de sidste par uger skrevet på indlægget et par gange og hver gang får jeg tårer i øjnene og bliver ret ked af det. Jeg har længe haft svært ved at indse at jeg ikke kan de samme ting som før og de sidste par måneder har jeg følt at jeg har haft meget mere overskud end før. Jeg har endda troet at jeg snart vil kunne vende tilbage til studiet, men jeg tror desværre ikke at det er sådan at virkeligheden hænger sammen. Jeg har været stresset i 10 år siger min psykolog og det betyder at der går ca. 10 år før jeg får det 100% godt igen. Det er bare så svært for mig at indse at jeg i en alder af 26 år er sygemeldt med stress og der er lange udsigter til at jeg bliver helt rask. Jeg skriver rask, fordi det er sådan set en sygdom. Selvom jeg ikke føler mig syg, så er min krop ikke rask, min krop og mit sind har det ikke fantastisk. Psykiatrien har længe gerne ville sætte en psykisk diagnose på mig som borderline eller andet. Men i min journal står der ikke andet end mild depression med angst til følge, fordi der er ikke mere at komme efter. Jeg er syg pga. stress, men stress er desværre ikke en diganose der bliver delt ud til højre og venstre. Jeg har svært ved at forstå hvorfor, fordi symptomerne på depression, stress og angst ligner hinanden og alle tre ting er sådan set forbundet med hinanden. Men jeg er jo ikke læge, så det vil jeg ikke begynde at diskutere her på bloggen.

Det er rart at få skrevet dette indlæg, nu ved I hvorfor der går lang tid mellem indlæggene på bloggen for tiden. Fordi selvom der er mange ting jeg har planlagt at skrive om er det svært at få indlæggene skrevet. Jeg er stresset over alt det jeg burde gøre og i sidste ende resulterer det i at jeg ikke får lavet noget som helst, stort set.

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

Viola Tranelund