Opskrift på kokosyoghurt

hjemmelavet kokos yoghurt

Kokosyoghurt til ca. 4 portioner

– 1 dåse kokosmælk (øko fra Irma eller øko fra Fakta)
– 2 kapsler mælkesyrebakterier (jeg bruger enten Lactocare eller Symbioflor+)
– 1 stort glas på 500 ml med låg
– ½ tsk sukker eller anden sødemiddel, vil kickstarte fermenteringsprocessen, men kan godt undværes

Det er kun første gang man laver kokosyoghurt at man skal bruge mælkesyrebakterier, derefter kan man undvære dem og bare gemme lidt af den færdige yoghurt som “starter” til næste portion.

1) Vask glasset grundigt og skold det med kogende vand.

2) Ryst dåsen med kokosmælk så den bliver jævn og hæld i glasset.

3) Pisk mælkesyrebakterierne i sammen med sukker eller sødemiddel.

4) Sæt låget på glasset og stil det i ovnen med lyset tændt (så temperaturen ca. er 40 grader) i 10-12 timer. Man kan også fermentere yoghurten ved stuetemperatur, men det tager lidt længere tid.

5) Efter 10-12 timer smages yoghurten til. Hvis man gerne vil have at den skal være mere sur kan man lade den stå lidt længere tid og fermentere.

6) Når yoghurten smager som du ønsker det, kan du stille den i køleskabet. Her vil den dele sig i to lag. Efter et par timer er yoghurten klar.

7) Opbevar kokosyoghurten i køleskab og hvor den kan holde sig i 4-5 dage.

For at lave næste portion pisker du “starter” portionen i den nye kokosmælk og gentager fremgangsmåden dog uden at tilsætte flere mælkesyrebakterier.

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Velbekommen!

Viola Tranelund

Opskrift på Kartoffelsalat

kartoffelsalat, opskrift
Det er et stykke tid siden at jeg har lagt opskrifter op her på bloggen. Jeg blev for nogle måneder siden opskriftsopfinder for Københavns Fødevarefællesskab, hvilket jeg er ret stolt over. Det har gjort at jeg er begyndt at bruge meget mere tid på at finde på opskrifter eller modificere de opskrifter som jeg ikke selv har fundet på, men ofte bruger så de bliver endnu bedre.

Mens jeg er i Paris vil jeg dele en lækker opskrift på kartoffelsalat med jer. Jeg forbinder kartoffelsalat med sol, sommer og grilaftener med venner og bekendte. Sene sommeraftener uden bekymringer bare lækker mad, godt selskab og et par kolde øl eller et glas rosé 🙂

Kartoffelsalat (4 personer)
– 1 bundt purløg
– 1 bundt dild
– 500 g kartofler
– Mayonnaise, gerne hjemmelavet (opskrift på mayo kommer snart på bloggen)
– salt og peber
_______________________________________________________________

1) Kog kartoflerne med skræl i 20-25 min.
2) Pil kartoflerne og skær dem i små tern.
3) Bland alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.
4) Velbekommen!

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

Viola Tranelund

Spis dig smuk!

Min morgenmad i dag skulle være pæn og sund. Det er længe siden jeg har anrettet min morgenmad så den har set lækker og indbydende ud. Det er af en eller anden grund noget jeg mest gør om sommeren (?). Men i dag ville jeg gerne snige en masse sunde ting ind i min morgenmad samtidig med at den skulle smage godt 😉

Jeg tog det lidt på gefühlen, men skrev ned hvad jeg brugte og hvor meget så jeg kan huske det til næste gang. Resultat blev SÅ godt så jeg tænkte at jeg med det samme ville det opskriften med jer.

IMG_20151130_134819

Til 1 portion skal man bruge følgende;
– 250 ml soya yoghurt (jeg brugte Mild & Creamy Naturel og den nye med granatæble, alm. yoghurt lavet på komælk kan også godt bruges)
– 1 tsk. Acai pulver fra Acai Acai
– 1 tsk. Maca pulver fra Fushi
– 1 kapsel Mælkesyrebakterier fra Biosym, som jeg åbnede og hældte ned i yoghurten
– 2 spsk. Hampefrø
– 1/4 del af et granatæble

1) Alle ingredienser bortset fra granatæblerne røres sammen i en skål.

2) 1/4 granatæble pilles, resten kan gemmes i køleskabet i en frysepose.

3) Yoghurtblandingen hældes op i en skål og granatæblekernenedrysses på toppen.

4) Velbekommen!

Follow my blog with Bloglovin

Knus

Viola Tranelund

Glutenfrie græskarpandekager

Jeg lavede de lækreste græskarpandekager i går, så tænkte at jeg ville dele opskriften med jer 🙂 Den originale opskrift fandt jeg på madbloggen www.ourfoodstories.com, som er en tysk madblog. Jeg har dog lavet lidt om på deres opskrift så den passer bedre til mig og de fødevarer jeg spiser. Jeg har valgt at skifte komælken ud med en plantemælk, da jeg i øjeblikket undgår mælkeprodukter så meget som muligt pga. en masse årsager bl.a. fordi jeg mistænker dem for at give mig bumser, men det kan jeg komme nærmere ind på en anden dag 🙂

glutenfrie græskarpandekager

Til 10 små pandekager skal man bruge:
– 1/4 del af et mellemstort græskar eller 1 hokkaidogræskar (det bliver ca. til 120-150 g græskar puré)
Hvis det skal gå hurtigt så køb græskar på glas, det kan fås i større supermarkeder 🙂
– 200-400 ml plantemælk, jeg har brugt rismælk (alm. mælk kan også bruges hvis man drikker komælk)
– 1 æg (kan godt udelades, hvis man ikke spiser æg)
– 1 spk Ghee/klaret smør (eller kokosolie)
– 140 g mandel-, ris- eller boghvedemel eller en blanding af alle 3 slags mel (hvedemel kan også bruges, hvis man har det fint med at spise gluten, men så bliver pandekagerne sjovt nok ikke glutenfrie 😉 )
– 2 spk sukker eller kokossukker
– 2 tsk kanel
– 2 spk fiber husk eller fiber husk til bagning
– 1 knivspids salt
– kokosolie eller Ghee/klaret smør til stegning

Topping:
– 150 g kokosyoghurt (eller alm. yoghurt hvis man spiser mælkeprodukter)
– 3 figner
– 100 g bær (dem man bedst kan lide)
– lidt ahornsirup eller anden sirup

1) Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn eller 160 grader varmluft.
2) Skær toppen og bunden af græskaret, fjern kernene og skær græskaret i kvarte.
3) Bag 1/4 græskar eller de fire kvarte af Hokkaidogræskaret i ovnen ved 180 grader alm. ovn eller 160 grader varmluft, indtil græskaret er mørt ca. 30-40 min.
5) Smelt smøret og lad det afkøle lidt inden du skal bruge det senere.
4) Blend græskaret i en blender eller med en stavblender i en skål og tilføj lidt af plantemælken så det bliver til en jævn puré.
6) Pisk puréen, resten af plantemælken, ægget (hvis du bruger æg) og Fiber husk.
7) Tilføj de tørrede ingredienser og pisk det hele sammen.
8) Varm en pande med kokosolie eller Ghee/klaret smør og steg pandekagerne. Der kan være ca. 4-5 små pandekager på en stor stegepande.
9) Server pandekagerne med grofthakkede hasselnødder, kokosyoghurt (eller alm. yoghurt), figner skåret i skiver, bær og ahorn sirup 🙂
10) Velbekommen!

Follow my blog with Bloglovin

Billedet er lånt fra www.ourfoodstories.com

Knus

Viola Tranelund

Glutenfri og lækker tærte

For præcis et år siden lagde jeg en opskrift ud på den eneste tærte der bliver lavet herhjemme. Jeg har de sidste par dage, gået og overvejet om jeg skulle ligge opskriften ud igen så alle jer læsere der er kommet til sidenhen også kunne lære opskriften at kende. Dette er den bedste tærte jeg har smagt og selv bagt, da jeg virkelig ikke er tærte-typen og normalt helt undgår tærter er jeg selv lidt forundret over at jeg er ret vild med denne tærte 🙂 Jeg kiggede gamle indlæg igennem i dag og opdagede at det var 5. nov 2014 jeg lagde opskriften ud, så er det jo næsten skæbnen at det er i dag jeg skal lave en repost 🙂

Jeg har faktisk aldrig været særlig glad for tærte. Har gennem mit 25-år-lange-liv prøvet at smage alle mulige slags tærter og ikke troet at jeg nogensinde ville synes at tærte kunne være lækkert. Men så for et halvt års tid siden faldt jeg over en opskrift på tærte, som jeg har lavet lidt om på og faktisk er dette en af mine yndlings retter for tiden. Jeg synes at denne tærte smager virkelig skønt og for dem som prøver at undgå kornprodukter/gluten, ligesom jeg gøre for tiden, så indeholder denne opskrift overhovedet ikke noget mel, det har jeg nemlig skiftet ud med mandelmel 🙂

2014-10-20 19.26.21

Tærte med porre og gedeost

Dej:
1 dl græskarkerner
2 dl hørfrø
1 1/2 dl mandelmel (som man sagtens selv kan lave ved at blende 1,5 dl mandler til mel)
2 æg
1 tsk salt

Fyld:
1 pakke gedeost (ca. 200 gram)
1 porre i tykke skiver
3 æg
2 dl hytteost
Salt og peber

1) Først blendes hørfrø og græskarkerner fint, hvorefter de blandes med salt, æg og mandelmel (hvis man selv blender denne skal mandelmelen lige blendes først) – dejen kan godt være en smule klistret.
2) Rul dejen ud til passende størrelse afhængig af tærteform
3) Bland æg, hytteost samt salt og peber til fyldet
4) Skær gedeosten i mindre skiver og vask porren og skær den i tykke skiver
5) Læg skiverne af porre i bunden ovenpå tærtebunden og fordel fyldet henover. Læg gedeoste skiverne på toppen
6) Bag tærten i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min

Lad den stå og sætte sig i 10-15 min, inden man kan skærer den ud.
Velbekommen! 🙂

2014-10-20 19.25.55

Knus

Follow my blog with Bloglovin

Viola Tranelund