I dag er det 1 år og 3 måneder siden jeg slog op med ham som jeg troede at jeg skulle tilbringe resten af mit liv med. Ham som var der for mig da jeg gik ned med stress, ham som var der for mig da jeg var umulig midt om natten pga. søvnmangel og gentagne angstanfald. Jeg havde været sammen med M i næsten 4 år, da jeg valgte at gå fra ham. Hvorfor jeg gjorde det mens jeg var sygemeldt med stress? Tja, timingen til at slå op med nogen er vel aldrig god.

Jeg har tænkt meget over om hvor personlige ting jeg har lyst til at dele på bloggen. Hvor meget jeg tør åbne mig selv op og ligge mine inderste tanker og følelser op på nettet til skue for hele verdenen. Det er ikke ligesom på Facebook, hvor man kan blokere folk eller skjule indhold fra dem. Bloggen er frit tilgængelig for alle, lige måske med undtagelse af de stakler der bor i Nordkorea.

Da jeg gik ned med stress for lidt over to år siden, lå jeg i min seng i to måneder. Jeg var ikke i stand til særlig meget. Min familie og venner kunne ikke forstå hvordan jeg havde det. De var vandt til at jeg kørte med 180 km/t og kunne alt, altid hjalp andre og ikke havde brug for særlig meget søvn. Jeg tænkte altid på andre, før jeg tænkte på mig selv. M var den eneste der kom tættest på at forstå hvordan jeg havde det. Han var sammen med mig de fleste af døgnets 24 timer, med undtagelse af når han var på arbejde. Han holdt mig i hånden, når jeg råbte og skreg som en sindssyg, fordi jeg troede at der var udbudne gæster i lejligheden, midt om natten. Han gjorde virkelig sit bedste for at jeg skulle have det godt. Hvorfor var jeg en idiot og slog op med ham, tænker man nok. Tja, nu er tingene jo ikke altid sort/hvide.

Jeg havde været sygemeldt i to år og jeg er meget stærk fra naturens siden. Selvom jeg var blevet slået omkuld af stress, som havde ført angst og depression med sig, så havde jeg sat mig et mål og det var at jeg nok skulle få det godt igen. Jeg ville arbejde på at få det endnu bedre end før jeg gik ned med flaget. Jeg gav ikke op. Det var ikke en mulighed. M var ikke så stærk som jeg er. Han er ikke typen, der frivilligt går til psykolog eller arbejder på sine svagheder/dårlige sider. I de fire år vi havde været sammen, havde jeg udviklet mig utrolig meget. Et år henne i min sygemelding, kunne jeg mærke på M at han ikke kunne holde til at være der for mig mere. Han kunne ikke klare mine humørsvinger mm. Han tog på arbejde om morgenen og ville helst ikke have at jeg forstyrrede ham med tonsvis af beskeder og e-mails i arbejdstiden. Når han kom hjem, satte han sig foran computeren og spillede til vi skulle i seng. Med høretelefoner på, vel at mærke og jeg måtte ikke forstyrrer ham. Så gik det helt galt. En aften, prøvede jeg at fortælle ham noget, mens han sad og spillede et af sine uendelige computerspil brød helvede løs. Han tabte et spil pga. mig og hamrede i tastaturet og kom med det største vredesudbrud jeg nogensinde har set. Jeg blev bange, den side havde jeg aldrig set af ham før. Hvem er det jeg boede sammen med? Kunne han finde på at gøre mig fortræd når han blev vred?

Et par uger efter denne episode. Da M igen sad og spillede computer og jeg bad ham om at sætte vasketøj over, mente han igen at jeg forstyrrede ham i et vigtigt foretagende og jeg fik simpelthen nok. Jeg havde været sygemeldt i et år på daværende tidspunkt. Selvom jeg var nede med stress og depression, var det stadig mig der skulle gøre rent, vaske tøj og købe ind derhjemme. Jeg kunne ikke mere. Midt i et skænderi med M, valgte jeg at fortælle ham at det var slut. Og jeg mente det. Den efterfølgende tid var svær, jeg havde ikke nogen plan B. Jeg troede at vi skulle være sammen for altid. Men sådan gik det ikke.

Billedet er lånt af Ystad Saltsjöbad

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin?
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

Først og fremmest tak, fordi I er så mange der læser med på bloggen, det varmer mit hjerte at I har lyst til at læse med og at nogle af jer kan relaterer til noget af det jeg gennemgår for tiden :*

I går mødte jeg min veninde, som tydeligvis følger med i mit liv gennem bloggen, jeg glemmer nogle gange at nogle af mine læsere faktisk også er folk jeg kender. Jeg var til Distortion på Nørrebro i går og får øje på en flot tatovering på en piges ben, hvorefter jeg kigger op og finder ud af at det jo er min veninde, som jeg ikke har set længe. Jeg fik sagt hej til hende og hun fortalte mig meget hurtigt at hun var lidt skuffet over at jeg ikke havde fortalt hende om min trafikulykke. Fuck, tænkte jeg, jeg har ikke talt med hende længe og selvom vi har fælles venner så er der ingen af dem der kunne have fortalt hende at jeg blev påkørt af en bil, så hun kunne kun vide det, fordi hun følge med her på bloggen og fordi at jeg en gang eller to har nævnt det som en indskudt sætning i et par blogindlæg.

Jeg ved at både min ekskæreste og flere af mine veninder følger med på bloggen, men jeg glemmer nogle gange at når jeg skriver personlige indlæg som eksempelvis dette, så udleverer jeg mine dybeste hemmeligheder og tanker her på bloggen. Nogle gange er det ting som jeg ikke engang fortæller mine veninder. På det seneste så er bloggen blevet en form for online dagbog for mig. Jeg har fundet ud af at det at skrive personlige indlæg for mig har en terapeutisk virkning. Jeg vil ikke have en blog der er perfekt, med perfekte billeder og fremstille mit liv vidunderligt, uden nedture eller dårlige dage. Fordi sådan er der ingen der har det. Der er INGEN der er pæne på samtlige af deres selfies, har styr på tingene, er kærester med den pæneste fyr i landet og har et liv der bare kører på skinner, det kan simpelthen bare ikke lade sig gøre i virkeligheden. Men på de sociale medier kan alt lade sig gøre og især kvinder vil gerne have at deres liv fremstår så glamourøst og perfekt som muligt. Jeg må indrømme at jeg også er typen der bruger flere timer for at fange det helt rigtige lys og tage et billede fra den helt rigtige vinkel så mit billede til instagram ligner en million, men jeg øver mig også på at smide facaden og ligge sjove eller mindre heldige billeder op på Facebook. Fordi jeg har det fint med ikke at være perfekt og jeg vil ikke have at det skal styre mit liv. Jeg har gode dage og dårlige dage, nogle gange er mit liv noget lort, undskyld mit ordvalg, og andre gange kører det hele på skinner.

Fremover vil jeg blive bedre til at skrive indlæg som ikke kun handler om fest og glade dage og fantastiske produktanmeldelser, jeg vil også gerne blive bedre til at skrive personlige indlæg om mine tanker og mit liv når det går dårligt. Som en af mine søde læsere skrev til mig i kommentarfeltet forleden dag, så er jeg glad for at jeg ved at skrive personlige indlæg kan skrive om noget som nogle af jer kan relatere til og det at jeg også kan inspirere nogle af jer på den anden side af skærmen gør mig virkelig glad. SÅ føler jeg at det er det hele værd at udleverer mig selv, mit liv og mine inderste tanker på bloggen engang imellem 😉

“Hej,
Jeg vil bare sige at jeg elsker dine blog indlæg og at jeg udmærket godt forstår din situation (jeg går selv igennem det samme). Stay strong.”

“Hej igen,
Det kunne jeg godt forestille mig at det er svært at skrive om det personlige i ens liv, men det må også hjælpe lidt, på en eller anden måde, du får udtrykt dig og fx jeg kan godt relatere til nogle af de ting som du har skrevet om i dette indlæg.
Jeg ved godt det lyder lidt fjollet og måske også lidt mærkeligt, men det er lidt som om at læse en veninde skrive til en, fordi du er så ærlig. Håber du kan følge mig i det :s
Jeg synes ihvert fald at du er inspirende.
Knus”

Hvis I har lyst til at læse hvilket indlæg der fik Victoria til at skrive søde og opmuntrende ord til mig så kan I læse hele indlægget HER.

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

Jeg er ikke meget for at indrømme det. Men i går fik min ekskæreste mig til at indse at jeg har fået et tilbagefald. Jeg har de sidste par uger haft dårlig samvittighed konstant. Jeg har lovet at skrive et gæsteindlæg om stress hos Lullumut, har været igang med at teste produkter for Natura Siberica som jeg har aftalt at anmelde her på bloggen, været igang med at afprøve Body SDS, som jeg også gerne vil anmelde, jeg har udsat alt hvad der har med min egen webshop at gøre, har udsat at pakke mine ejendele ned (jeg bor teknisk set ikke i min ekskærestes lejlighed fra den 1. maj, da jeg ikke har betalt ham husleje og burde være flyttet) mm.
Alle disse ting har stresset mig utrolig meget. Oven i det har jeg haft mange smerter i min krop pga. trafikulykken i januar måned, som jeg ikke har talt så meget om på bloggen, da jeg ikke vil være en pivskid.

I går knækkede tråden for mig. Jeg sad og prøvede at få skrevet indlægget om stress til Lullumut og det kom for tæt på. Jeg har de sidste par uger skrevet på indlægget et par gange og hver gang får jeg tårer i øjnene og bliver ret ked af det. Jeg har længe haft svært ved at indse at jeg ikke kan de samme ting som før og de sidste par måneder har jeg følt at jeg har haft meget mere overskud end før. Jeg har endda troet at jeg snart vil kunne vende tilbage til studiet, men jeg tror desværre ikke at det er sådan at virkeligheden hænger sammen. Jeg har været stresset i 10 år siger min psykolog og det betyder at der går ca. 10 år før jeg får det 100% godt igen. Det er bare så svært for mig at indse at jeg i en alder af 26 år er sygemeldt med stress og der er lange udsigter til at jeg bliver helt rask. Jeg skriver rask, fordi det er sådan set en sygdom. Selvom jeg ikke føler mig syg, så er min krop ikke rask, min krop og mit sind har det ikke fantastisk. Psykiatrien har længe gerne ville sætte en psykisk diagnose på mig som borderline eller andet. Men i min journal står der ikke andet end mild depression med angst til følge, fordi der er ikke mere at komme efter. Jeg er syg pga. stress, men stress er desværre ikke en diganose der bliver delt ud til højre og venstre. Jeg har svært ved at forstå hvorfor, fordi symptomerne på depression, stress og angst ligner hinanden og alle tre ting er sådan set forbundet med hinanden. Men jeg er jo ikke læge, så det vil jeg ikke begynde at diskutere her på bloggen.

Det er rart at få skrevet dette indlæg, nu ved I hvorfor der går lang tid mellem indlæggene på bloggen for tiden. Fordi selvom der er mange ting jeg har planlagt at skrive om er det svært at få indlæggene skrevet. Jeg er stresset over alt det jeg burde gøre og i sidste ende resulterer det i at jeg ikke får lavet noget som helst, stort set.

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

Foran mig venter en laaaaang uge med arbejde, smerter i kroppen, psykologtimer, massage, Body SDS behandling, søvnløse nætter og barnegråd

Jeg er lidt ligesom Garfield. Jeg hader bare mandage og siden nytår er dette had bar vokset. Jeg plejer at være meget positiv og holder humøret højt selvom det er mandag. Men der er bar sket så mange dårlige ting i mit liv siden nytår at det for tiden er rigtig svært at være positiv om mandagen. Jeg er glad og positiv (det meste af tiden) men om mandagen er det bare virkelig svært at være optimistisk.

Der er mange ting jeg ikke har fortalt om mit liv her på bloggen, fordi jeg vil helst ikke skrive negative eller pessimistiske indlæg. Men i dag besluttede jeg mig for at det er okay at sove lidt længe, spise en masse kage og peanutbuttercreme med ske direkte fra skålen. Tilgengæld har jeg allerede været lidt produktiv; jeg har fået skrevet et rigtig godt og informativt indlæg om B-vitaminer på et onlinemagasin hvor jeg er skribent HER hvor jeg er sundheds- og skønhedskribent.
Jeg har ringet til privathospitalet Mølholm i Århus og bestilt en tid til konsultation til på torsdag. På Mølholm ved de en hel masse om acne og kan anbefale den bedste acnebehandling. Min bror har haft acne i 7 år efterhånden og han har været meget plaget af det. Han har fået den ene creme efter den anden af sin læge som ikke har gjort noget forskel. Til sidst fik jeg ondt i hjertet af at se hans ansigt. Han havde acne i hele ansigtet og det var et af de helt voldsomme acnetilfælde fik han at vide af hudlægen, som hans praktiserende læge endelig gav ham en henvisning til, da min mor sagde at min bror er holdt op med at gå i skole og se sine venner fordi det har påvirket ham så meget psykisk 🙁 Jeg har lovet min bror at han kan få et smuk hud igen hvis han gør som jeg siger hvis han bruger tid på at rense sit ansigt morgen og aften og bruger de produkter, med veldokumenterede ingredienser, hver dag.

Jeg laver en to do liste hver dag og i sidste uge havde jeg mange smerter i min krop ikke fået lavet hele min to do liste for fredag og lørdag så jeghar lige nogle ting jeg er lidt bagud med. Jeg har ikke nævnt det på bloggen før men jeg har mange smerter i min krop for tiden, fordi jeg blev påkørt af en bil i januar måned og har efter uheldet haft meget ondt i min krop 🙁

Så jeg starter ugen med at være en smule negativ hvis det okay? Nå ja, forresten så slog jeg op med min kæreste for en måned siden, så derfor er jeg også lidt ked af det for tiden.

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus

Dagens indlæg handler om hårfjerning. Jeg har de sidste 5 år på egen krop afprøvet forskelige måder at fjerne hår på; barberskraber, depilator, voks og sugaring. Jeg har været mest begejstret for sugaring og efter jeg kom i hænderne på Christina Coco for et par måneder siden, kan jeg forsikre jer for at jeg ikke har tænkt mig at lade andre end hende give mig hårfjerningsbehandlinger.

Coco er fantastisk og har været i branchen i 15 år. Hun har helt styr på hvad hun laver og jeg føler mig helt tryg på hendes behandlingsbriks, selvom jeg ligger der uden særlig meget tøj på og hele situationen kan virke lidt akavet. Sådan havde jeg det i hvert fald de første par gange jeg fik sugaring. Coco gør alting så professionelt så jeg altid føler mig helt tryg og afslappet på hendes briks, selvom jeg ved at hun lige om lidt kommer til at torturere mig lidt. Jeg synes altid at det er rart når jeg bare plaprer derudaf og fortæller hende hvad der er sket siden sidst, på den måde er jeg optaget af samtalen og tænker ikke på at det gør lidt ondt at få fjernet hår enten i armhulen eller i mere intime områder som når det er en brazilian.

Jeg har både prøvet at få brazilian behandlinger både med alm. voks og med sugaring og jeg kan bedst lide sugaring. Sugaring giver mig silkeblød og glat hud i 3-4 uger, hvilket for mig er helt utroligt. Jeg er typen der barberer mig om morgenen f.eks. under armene og om aftenen kan man allerede ane mine hår som er ved at vokse ud. Derfor skal jeg helst barbere mig hver dag eller i det mindste hver anden dag. Men når jeg får en sugaring behandling kan jeg gå i op til 5 uger, uden at skulle bekymre mig om jeg nu kan løfte armene op over hovedet og juble, f.eks. hvis jeg har haft en god dag eller tage en langærmet trøje på, for ikke at foragre andre med mine hår under armene.

Hvad er sugaring?
Sugaring er lavet af 100% naturlige ingredienser som ikke er testet på dyr og ikke giver allergiske reaktioner. Når behandleren udfører sugaring bruges der en helt speciel teknik og ved brug af en sukkermasse (deraf navnet sugaring) udtrækkes hårene i deres naturlige vækstretning, mens hårene stadig er i den meget tidlige vækstfase. Grunden til at det skal være i den tidlige vækstfase er at man undgår at hårene knækker, unødigt ubehag, indgroede hår og irritation.

Grunden til at jeg elsker sugaring er at det giver mig en smuk og silkeglat hud uden ubehag såsom hår der stikker efter barbering både i armhulen og mere intime steder. Sugaring gør at jeg ikke skal stresse over om jeg nu har husket at barbere mig under armene her til morgen? Brazilian sugaring er jeg gang på gang vendt tilbage til fordi jeg hader når man lige har barberet sig og så begynder hårene at vokse og allerede et par dage efter stikker de helt vildt.

Så thumbs up til sugaring herfra og hvis jeg skal anbefale jer en god behandler i København
så står Christina Coco fra Holistic Beauty øverst på min favoritliste 😉

Billedet er lånt af HolisticBeauty.dk

Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.

Knus