Mit navn er Viola, jeg er 26 år og læser til daglig til sygeplejerske i København. Jeg interesserer mig meget for skønhedspleje, make-up og sundhed. De sidste 5 år har jeg brugt det meste af min fritid på at researche og blive klogere på ingredienser i skønhedsprodukter, forskning og at dygtiggøre min viden og kunnen indenfor make-up, da det også er min helt store passion.
Jeg går meget op i hvad jeg spiser, da jeg er vokset op med to meget kloge forældre, som siden jeg var spæd har lært mig en masse om ernæring. Jeg har en livsfilosofi om at man skal gøre alt med måde og prøver derfor at spise 80/20, dvs. 80% af den mad jeg spiser er meget sund og så giver jeg mig selv lov til at spise hvad jeg har lyst til de resterende 20% af tiden.
80/20 reglen gælder også for huden, 20% er det man kan smøre sig til i form af cremer og 80% af vores huds tilstand afhænger af vores livstil, vores gener og hvad vi spiser.
Jeg har startet denne blog, fordi jeg gerne vil dele min viden med jer og vil også gerne høre om jeres tips, tricks og gode råd. I forhold til indholdet på bloggen, vil jeg gerne informere jer om, at jeg ikke laver indlæg mod betaling. Jeg skriver om min ærlige mening her på bloggen og det ved jeg at mine læsere sætter stor pris på ?
Jeg håber, at du, der læser med, vil blive inspireret, debattere og diskutere med mig herinde, og du nu og da vil kaste et blik på min blog og måske endda lære noget nyt
//LÆSER HENVENDELSER//
Er du en af mine læsere og har et spørgsmål, kan jeg kontaktes på min Facebook-profil
Spørgsmålet: “Hvorfor stiller jeg mig selv i disse situationer?” dukker op igen og igen i mit hoved på denne uendelige bustur. Det tager en time at køre med bussen fra Operaen til Charles de Gaule lufthavnen og jeg satte mig ind i bussen præcis en time inden mit fly skulle lette fra lufthavnen. Hvordan jeg havde tænkt mig at nå det? Måske ved at udføre et magisk trick ligesom Harry Potter? Come on! Nogle gange, okay det meste af tiden, stinker min tidsfornemmelse virkelig. Hvorfor er det at jeg så ikke planlagde hvad tid jeg skulle tage afsted enten i går eller i morges? Det er SÅ dumt at jeg nu sidder og ikke ved om jeg er købt eller solgt. Forhelvede altså.
Det her er simpelthen for sindssygt. Jeg sidder i en bus som kører fra Operaen til Charles de Gaule lufthavn, uden stop, og pludselig stopper bussen midt på motorvejen?! Jeg når lige at tænke at det er sku da løgn! Hvad sker der? Er det bare ikke meningen at jeg skal nå mit fly til København i dag eller hvad?”. Buschaufføren stiger ud og taler med en franskmand. Jeg forstår ikke hvad der bliver sagt, fordi mit hjerte hopper et slag over og jeg selve scenariet kommer lidt bag på mig.
Pludselig begynder der at gå franskmænd ind i bussen. Den ene efter den anden franskmand, som bærer på en kuffert eller to, møver sig igennem midtergangen kigger rundt på de andre passagerer og siger “Bonjour” til de omkringsiddende passagerer og smiler. De kigger på mig, eller mændende kigger på mig (læs mest på mine bryster, fordi min bluse er meget nedringet i dag.
Bussen er endelig fremme ved terminal 1. En sten falder fra mit hjerte. Jeg ånder lettet op, dog stadig i tvivl om jeg kan nå mit fly. Men jeg prøver ikke at være lyseslukker og prøver derfor at tænke positivt, i det mindste er jeg stolt over at jeg har været så god til at bevare roen indtil videre. Normalt ville jeg være helt ude af mig selv, lige nu. Jeg håber at der stadig er en chance for at jeg kan nå mit fly. Please! Jeg har bedt til Gud, det gjorde jeg for 35 minutter siden, da jeg havde siddet i bussen i et par minutter, ringet til min mor 100 gange (fordi hun ikke tog telefonen) og havde gejlet mig selv fuldstændig op så jeg troede at Verdenen var ved at gå under og at jeg hvert øjeblik kunne besvime, både pga. sult og pga. den stressede situation jeg havde sat mig selv i. Det var for 35 minutter siden. Så tog jeg mig sammen og besluttede mig for at jeg ville genvinde kontrollen over min krop og ikke omvendt. Jeg havde ikke lyst til at besvime midt i bussen og havde bestemt heller ikke lyst til at få et angstanfald. Dem har jeg ikke haft længe og savner dem bestemt heller ikke.
Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin?
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.
Jeg er ekstrem stor modstander af at udleverer mennesker på de sociale medier. Derfor skriver jeg ikke kvindens navn. Men jeg har brug for at komme ud med min vrede.
I går var der en kvinde der virkelig satte mit pis i kog, undskyld udtrykket, men så forstår man hvor sur hun gjorde mig. Jeg blev så sur og fik så mange spændinger i skuldrene og nakken at min massør, i dag rystede på hovedet og fortalte mig at det fremover er forbudt at blive så sur. Så jeg øver mig på i stedet at trække på skudrene, tage et par dybe vejrtræninger og ønske folk alt det bedste, bare så længe jeg ikke skal blandes ind i deres foretagende.
I korte træk holdt jeg for nogle måneder siden møde med en kvinde der gerne ville have at jeg forhandler hendes varer på min webshop. Fair nok, jeg synes at det er nogle udmærkede produkter og var åben over for det, selvom jeg ikke ville tjene så meget på dem i forhold til mine andre produkter. Vi aftalte at tales ved og jeg bad hende om at lave et udkast til en samarbejdskontrakt.
Der går en uge, to uger, en måned, jeg hører intet fra hende og derfor sendte jeg hende en e-mail hvor jeg spurgte om det måske var nemmere at jeg lavede et udkast til en kontrakt? Hun skrev at hun havde meget travlt og kom med undskyldninger såsom at hun jo har mand og børn og derfor har meget at se til. Okay, tænkte jeg, men hvorfor har du så startet en virksomhed hvis du ikke har tid til det? Jeg havde ikke medlidenhed med hende, fordi det her er min virksomhed det drejer sig om og jeg kan hverken arbejde gratis eller sælge hendes varer på min shop som var det hun prøvede at presse mig til. Fordi det var det hun gjorde, hun sendte mig gudhjælpene en e-mail hvori der stod at jeg gerne måtte kontakte de store bloggere, som jeg kender, sende dem hendes varer og bede dem om at omtale hendes produkter. Og så spurgte hun hvor mange varer jeg gerne ville bestille, uden at vi have indgået en kontrakt. Blondt hår, som en engel og smuk, men udspekuleret tænkte jeg.
Livet har lært mig at stole på folk indtil de beviser det modsatte og ALTID følge sin intuition, ALTID. Jeg talte med min ekskæreste om det, som altid giver mig de bedste råd mht. min forretning. Jeg talte med min veninde om det, som fortalte mig at jeg skulle droppe det samarbejde, fordi kvinden havde mere brug for min hjælp end jeg havde for hendes og derfor skulle jeg ikke spilde mere tid på det. Jeg skrev en høfligt formuleret e-mail om at jeg desværre måtte afslutte samarbejdet, fordi først følte jeg mig afpresset til at købe hendes produkter for at teste dem og derefter blev hun ved med at presse mig med diverse e-mails og skynde på mig, så jeg endte med at få et tilbagefald mht. min stress og måtte trække stikket og tage på skiferie med min familie.
I skønheds branchen ligesom i mange andre brancher, der får man produkter smidt i nakken hvis man er forhandler, og derfor virkede det lidt mærkeligt for mig at jeg fik en kæmpe regning efter vores møde.
I går valgte jeg så at ringe kvinden op og fortælle hende at de masker som hun havde sent til mig for flere måneder siden muligvis ikke var kommet frem. Hvorefter hun fyrer en meget lang monolog af om at hun ikke var interesseret i et samarbejde, at jeg ikke har betalt min regning, at jeg ikke kunne være sygemeldt med stress eftersom jeg stadig poster en masse på både instagram og Facebook hele tiden? Og sidst men ikke mindst mente hun, at jeg havde alt for høje tanker om mig selv og jeg måtte aldrig nogensinde kontakte hende igen. Lidt vildt alligevel at konkluderer alle disse ting om mig, eftersom jeg har været sygemeldt med stress i to år og først for nyligt at kommet på benene igen. Det ved alle mine faste læsere og hun havde ved vores første samtale sagt at hun havde fulgt min blog i et stykke tid. Jamen, så burde hun da vide en hel masse om mig?
Nå, ja, fik jeg nævnt at hun arbejder som sygeplejerske? Thank God for at hun bor langt væk, fordi jeg skal under ingen omstændigheder risikerer at ende på hendes afdeling.
Det var vidst det. jeg havde brug for at komme ud med det og det er jo min blog, så jeg bestemmer vel selv indholdet 😉
God tirsdag til jer alle!
Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin?
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.
Jeg har brugt de seneste par måneder på at finde ud af hvor jeg gerne vil hen med bloggen. Da jeg startede med at blogge var det en beautyblog. Skønhedsprodukter var min helt store passion og det er de stadig. Jeg er en beautynørd, som min søster kalder mig. Jeg kan godt lide at begrave næsen i forskningsartikler og fordybe mig i ingredienserne i hudplejeprodukter. Jeg kan også godt lide at lave mad og har bl.a. været opskriftsopfinder for Københavns fødevarefællesskab, men jeg vil gerne have at størstedelen af mine indlæg omhandler hudpleje og make-up. Jeg går meget op i hvad jeg spiser og det har jeg altid gjort. Man kan smøre sig med nok så mange cremer, men faktisk afhænger 80% af vores huds tilstand af vores livsstil, kost, motion, forurening og vores gener.
Jeg har for 5 år siden startet denne blog, fordi jeg gerne ville dele min viden med jer og fordi jeg også gerne vil høre om jeres tips, tricks og gode råd. I forhold til indholdet på bloggen, laver jeg ikke indlæg mod betaling. Jeg skriver min ærlige mening og det ved jeg at mine læsere sætter stor pris på.
De seneste par år har jeg skrevet flere personlige indlæg end jeg gør normalt. Jeg har fået rigtig meget god respons på mine personlige indlæg og selvom jeg synes at det er hårdt og kræver en del mod for mig at dele ud af mine inderste tanker og følelser så er jeg glad for at jeg ved at være ærlig og åben omkring stress, angst, depression mm. kan hjælpe folk i samme situation eller pårørende til at forstå hvordan deres kære har det. Der er mange der har skrevet til mig både i kommentarfeltet og sendt private beskeder omkring at I synes mine personlige indlæg er rare at læse. Så føler man ikke at man er den eneste i hele verden der kæmpe med nogle svære ting.
At skrive omkring det at være gået ned med stress, at være syg uden at ens familie og venner nødvendigvis forstår det, har været en form for terapi for mig. Jeg vil i fremtiden nok ikke skrive lige så mange personlige indlæg, da jeg føler at jeg har fået bearbejdet mange af mine bekymringer og inderste tanker. Jeg er et sted i mit liv hvor jeg kender mine grænser og er bedre til at respekterer når min krop har brug for en pause. Jeg øver mig på at sige fra, på ikke at overfylde min kalender, på at holde fri en hel dag engang imellem, når jeg føler at jeg har brug for det.
Det jeg ville sige med dette indlæg er at jeg i fremtiden kommer til at blogge 1-2 gange om ugen, da det at blogge er ligesom at dyrke yoga eller gå til fitness, jeg er ude af træning og derfor vil jeg stille og roligt starte op igen. Jeg føler at jeg har fået fornyet energi og har en masse ting som jeg gerne vil dele med jer. Jeg er meget aktiv på Instagram og hvis I har lyst så følg mig gerne derinde @violatranelund hvor jeg deler billeder fra min hverdag og self. anmelder hudplejeprodukter mm. da jeg jo er en skønhedsnørd og ikke kan lade være med at give gode råd 🙂
Klik HER, for at følge min blog på Bloglovin’
så får du muligheden for at være en af de første til at deltage i konkurrencer på bloggen,
læse mine seneste blogindlæg mm.
