Jeg savner varmt vand

Jeg er utrolig glad for at min mor insisterede på at vi skulle tage en elkedel med til Indien. Selvom min kæreste ikke kunne forstå nødvendigheden, da han hjalp mig med at mase alle mine ting ned i min kuffert, så er elkedlen nok den ting som vi har brugt aller mest.
Min kærestes første reaktion da han så en elkedel i min kuffert var: “Hvorfor tager I dog en elkedel med til Indien?”. Tja, faktisk så er det svært at klare sig uden varmt vand, når man som jeg er vant til at det bare kommer ud af den varme hane når man drejer på den. Men her i Indien er det ikke nogen selvfølge.

Inderne har én hane og der kommer kun koldt vand ud af den. Min mor insisterede på at vi de sidste 6 dage af vores ferie skulle bo på byens luksushotel, fordi hun var træt af hele tiden at være nødt til at varme vandet i vores elkedel og blande det op med koldt vand i en spand for derefter at kunne gå i bad. Men da min mor betalte for vores 6 overnatninger ved ankomsten til hotellet, fordi det gør man i Indien, glemte de at nævne for hende at når man skal bruge varmt vand skal man ringe ned i receptionen og vente på at de trykker på en eller anden magisk knap… Og derefter vente igen… i ubestemt tid.. Jeg har ventet på varmt vand i lidt over en time nu, med balsam i mit hår og de bliver ved med at sige: “Yes Miss, 10 minutes”, når man ringer ned i receptionen..

IMG_20141229_152641

Kokosolie


Et indlæg som har været undervejs rigtig længe er dette her. Jeg har rigtig længe gerne ville skrive om kokosolie, fordi jeg er utrolig glad for det og har brugt det i madlavning de sidste 3 års tid. Men faktisk kan kokosolie bruges til rigtig mange ting jeg bruger det i madlavning, som kropsolie, som make-up fjerner, dom deodorant, faktisk så bruger jeg det til alverdens ting. Derfor stod kokosolie også på min pakkeliste til Indien, fordi det er et super smart 10-i-et produkt (og man kan sikkert bruger det til mange flere ting).

Jeg vil gerne dele en liste med jer over de 10 ting som jeg bruger kokosolie til:

1) Som hårmaske

2) Som kropsolie, især efter jeg har barberet ben

3) Som øjencreme, kokosolie er god til at fjerne mørke render under øjnene

4) I madlavning, fordi den tåler høje temperaturer

5) Som kosttilskud, ved at spise 1-2 spsk kokosolie hver dag

6) Som deodorant

7) Som ansigtscreme

8) Som massageolie

9) Som make-up fjerner

10) Som håndcreme

Er I glade for kokosolie? Og hvad bruger I den til? 🙂

Knus

Update fra Indien

Så er vi kommet frem til den Ashram hvor vi skal bo i Indien de næste to uger. Turen tog omkring 24 timer fra vi tog afsted fra Kastrup lufthavn til vi kom frem til Tirumala, som er den by vi bor i. Efter to mellemlandinger og en taxakørsel på 3 timer fra Chennai var vi fremme ved midnat og alle var meget trætte. Men turen gik godt og vi bor i på en meget hyggelig Ashram med udsigt til det hellige bjerg i Tirumala.

Hver dag bliver det hellige bjerg i byen besøgt af i gennemsnit 40.000 pilgrimme og på de mest besøgte dage op til 100.000 pilgrimme og mange af dem er kommet meget langvejs fra for at komme til Tirumala og se den mægtige Lord Venkateshmera her i hans hjem på bjerget.

Vi har ikke besøgt det hellige bjerg endnu, men jeg har læst i vores guidebog fra Lonely Planet at en udflugt til det hellige bjerg kan være “fulfilling”(jeg kan ikke lige finde et ord der beskriver det ligeså godt på dansk) selvom man ikke er en pilgrim eller yogi. Så jeg ser meget frem til at vi skal på udflugt til bjerget og måske også vandre hele vejen op på toppen, fordi det skulle være en fantastisk oplevelse deroppe.

Efter en tre timers lang køretur fra Chennai, som er en ret stor by, til det hul i Jorden hvor vi bor, troede at jeg befandt mig i et hul i jorden, men blev meget overrasket da jeg gik ind i byens supermarked og fandt Pukka te på hylden. Nu har jeg godt nok selv taget en masse Pukka og Yogi Tea med hjemmefra, så jeg mangler ikke te, men det varmede alligevel mit hjerte at se et par varianter Pukka te stående på hylden. På en eller anden møde følte jeg mig lidt mere hjemme selvom jeg er flere tusinde kilometer hjemmefra 🙂

IMG_2877.JPG

IMG_2912.JPG

IMG_2918.JPG

IMG_2976.JPG

Undskyld hvis det er et lidt rodet blogindlæg, men jeg har lånt min søsters iPhone så jeg kan blogge og har aldrig brugt WordPress app’en før.. Så håber jeg at I kan bære over med mig, mens jeg er i Indien 🙂

Mmm.. te der smager som slik

Jeg elsker te, og det tror jeg at de fleste der kender mig godt ved. Jeg har et skab kun fyldt med te derhjemme og jeg har på en meget sød måde fået at vide af min kæreste at han ikke synes at vi mangler mere te derhjemme, før jeg har drukket det som jeg allerede har købt. Så nu hvor jeg det seneste stykke tid har været nødt til at smugle te med hjem er jeg kommet frem til en undskyldning for hvorfor jeg godt må købe te, selvom jeg egentlig ikke må. At give te som gave til folk! Det kan man da ikke forbyde? 😉 Så det er det nye jeg er begyndt på.. “Altså skat, du ved jo at din far har fødselsdag om 3 måneder og det er jo lige om lidt og jeg ved at han rigtig godt kan lide denne her te fra Chaplon, så jeg har købt en te til ham så nu har vi faktisk allerede halvdelen af hans gave klar. Er det ikke smart?”. Tror ikke helt at min kæreste kunne se det smarte i det, men eftersom at jeg allerede havde købt teen og taget den med hjem, så var det lidt nemmere for ham bare at give mig ret. Nogle gange ender jeg desværre selv med at begynde at drikke en te som var tiltænkt som gave, men jeg prøver faktisk så vidt muligt at nøjes med at se på tedåsen engang imellem og hvis jeg kan komme til det så dufte til den og så i sidste ende give den som gave til den person det nu var tiltænkt 😉

2014-12-11 10.27.41
Dette indlæg skulle egentlig ikke handle så meget om mig, men mere om te. Så her er et billede af de to slags te fra Yogi Tea som jeg er rigtig vild med for tiden og som er rigtig gode at drikke når man har lyst til noget sødt, men gerne vil være sund og undgå sukker.
Jeg kan rigtig godt lide Yogi Tea, de laver nogle rigtig lækre kombinationer af Ayurvedisk urte-, krydderi og frugtte og så er deres te økologisk. De to slags te som dagens indlæg handler om er “Pure” og “Lime Mint”, begge har jeg faktisk bare købt i Netto til en 20’er for et halvt års tid siden. Netto har nogle gange Yogi Tea som spotvarer og det er også sådan Yogi Tea ofte ryger med ned i indkøbskurven når jeg køber ind 😉

2014-12-11 10.26.58

2014-12-11 10.30.59
Pure er en urtete med krydderier, det er en kombination af lakridsrod, kanel, burrerod, ingefær, mælkebøtte, fennikel, anis, enebær, koriander, kardemomme, sort peber, persille, salvie, nellike og gurkemeje. Lad jer ikke skræmme af alle de mærkelige krydderier og urter i teen, mest af alt smager den bare af lakrids og er dejlig sød, så hvis man kan lide lakrids er jeg sikker på at man vil kunne lide denne te 🙂

2014-12-11 10.27.20

2014-12-11 10.30.39
Lime Mint er en urtete med krydderier og frugt. Den er en kombination af; Lakridsrod, lime, krusemynte, pebermynte, kardemomme, tørret citronsaft, gurkemeje, ingefær, kanel, nellike og sort peber. Også denne te er dejlig sød, fordi den har et stort indhold af lakridsrod som giver den en sød smag.

En vigtig information omkring te der indeholder lakrids er at folk der lider af forhøjet blodtryk, ikke bør drikke for meget af det.

Begge slags te og andre slags Yogi Tea kan købes i de fleste helsekost butikker, på nettet i helsewebshops, i Matas og koster omkring 28 kr.

Follow my blog with Bloglovin

Fire dage til Indien!

Jeg skal ned til varmen om fire dage! Uh hvor jeg glæder mig! Jeg elsker december, julen og hyggen, men for at være helt ærlig så kan jeg nu bedre lide sol og varme 🙂 Jeg har sørget for at der er nogle blogindlæg klar til jer selvom jeg tager på ferie i 3 uger (jep I behøver ikke vente 3 uger på at jeg kommer hjem). Det bliver skønt med sol og varme. Glæder mig til at få lidt rigtig D-vitamin og ikke bare den jeg tager i pilleform en gang om dagen.

Jeg skal faktisk ned og meditere og dyrke yoga. Skal afsted på sådan en speciel meditations retreat i de første 2 uger og derefter skal vi bare rejse rundt og opleve Sydindien i den sidste uge. Det bliver skønt!

Tænkte på at dele lidt billeder med jer som jeg har fundet på nettet fra Sydindien, egentlig mest fordi det ikke helt er gået op for mig at jeg rejser lige om lidt. Jeg har haft en masse at se til de sidste par uger og der blevet vendt lidt op og ned på min hverdag, fordi jeg holder orlov fra studiet lige pt. Så billederne er egentlig mest for at jeg selv kommer i feriestemning og begynder at pakke min kuffert 😉

colva-beach-goa-1024x673

Efter to uger med meditation og yoga så bliver det SÅ skønt bare at ligge på stranden og slikke sol og så måske engang imellem lige tage ind til byen og opleve lidt indisk kultur 😉

SBS1211_p54

Jeg elsker indisk mad og glæder mig til 3 uger i himlen for mine smagsløg! 🙂

Follow my blog with Bloglovin