Har fået blod på tanden..

Jeg har lige talt med Gucci på Østergade, fordi jeg har længe ønsket mig en Gucci soho leather mini chain bag

Og i min verden er alt over et halvt år længe! 🙂 Så denne skønhed har jeg overvejet siden sidste vinter faktisk. Puha, har jeg virkelig ønsket mig den i et helt år? Hmm.. så kan jeg bedre forstå at jeg i dag tog beslutningen om at den bliver jeg nødt til at købe og det kan ikke gå hurtigt nok 😉 Så det tog mig ikke mange sekunder fra jeg havde tænkt tanken, til jeg fandt telefonnummeret på Gucci butikken på Østergade og den søde Helle tog telefonen og fortalte mig at den desværre er udsolgt pt. Øv! 🙁 Men nu hvor jeg tænker over det så har jeg læst og hørt noget om at denne smuksak er svært at få fat på. I min verden er det umuliglige altid muligt! Ikke fordi jeg er en forkælet møgunge, slet ikke. Jeg er den ældste i en familie med tre børn, så jeg har to yngre søskende. Jeg har ikke haft det nemt hverken i skolen eller derhjemme, men den historie kan I få på et andet tidspunkt. Jeg har altid været nødt til at gå ad alle mulige omveje for at nå mit mål fordi jeg giver ikke op, hvis der er nogen der fortæller mig at “Det kan du ikke” eller “Det er umuligt, søde Viola” så motiverer det mig bare endnu mere til at det skal jeg sku nok opnå så de kan se at de tog fejl 😉

Fuchsia

Mini-Chain-Bag-Fuchsia

Så derfor når jeg har taget en beslutning om at jeg utrolig gerne vil eje sådan en skøn Gucci taske (og normalt er jeg ikke meget for Gucci, det siger mig ligesom ikke noget) så er der intet der kan stoppe mig, heller ikke en bankrådgiver der nok vil råde mig til at lade være 😉 Fordi jeg har styr på min økonomi, det har jeg skam og det siger jeg, fordi jeg elsker økonomi og det interesserer mig utrolig meget. Men jeg vil gerne eje sådan en skønhed og så må min kæreste og jeg bare leve af havregrød en hel måned eller to, men jeg vil bare rigtig gerne købe den taske 🙂

Så er der bare et problem. Tasken er udsolgt i Gucci butikken på Østergade 🙁 Meeeeen jeg er blevet skrevet op til den 😉 Jeg er bare i tvivl om hvilken farven skal jeg dog vælge? Hvilken farve synes I at jeg skal købe den i? 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Knus

Viola Tranelund

Sådan får du et airbrush look

Disse tre produkter står meget højt på min ønskeliste i år 🙂 Jeg har lige opdaget en helt ny Verden.. Sådan føler jeg det i hvert fald. Jeg var i går inde på Anettes blog, altså Beautyspace.dk (det er der ikke noget nyt i, jeg er inde på hendes blog flere gange dagligt) 😉 Men i går opdagede jeg et indlæg som jeg på en eller anden måde må have overset. Jeg elsker når Anette deler nogle helt fantastiske tricks fra TV og modeverdenen med os dødelige mennesker. Og det her TV-trick er guld værd!

få airbrush look

Billedet har jeg lånt fra beautyspace.dk

Det er ikke alle der lige har en airbrush maskine derhjemme og det er heller ikke sådan lige til at have en med i tasken, når man nu skal ud. Så derfor er fantastisk at en blanding af disse tre produkter simpelthen giver samme resultat som hvis man bruger airbrush:

La Roche-Posays foundation + MAC’s Strobe Cream + Youngbloods Primer

Bland lige dele af hver (cirka en ærtestørrelse) på håndryggen og kom blandingen på fugtmættet hud. Endelig ikke for tykt et lag og gerne efterfulgt af et enkelt strøg usynligt rispudder. Resultatet er en hud, der er glansfuld og har masser af liv – uden at ligne en skinnende diskokugle.

Det er Lili Malene Rasmussen, makeupartist på Go’ Morgen Danmark som har delt dette lille trick med Anette 🙂

Follow my blog with Bloglovin