Hvorfor det er godt med citronvand om morgenen

Jeg er løbet tør for citroner derhjemme og det er frygteligt. Fordi jeg er nemlig typen der har nogle morgenritualer og hvis jeg enten har for travlt eller mangler noget for at kunne udføre disse morgenritualer, så får jeg en dårlig dag, det ved jeg bare xD
Men altså dette indlæg skulle mere handle om citronvand og hvorfor det er godt især om morgenen og ikke om mig og mine vaner som nærmest går over og bliver til tvangstanker.

Når vi vågner om morgenen er kroppens celler dehydrerede og har brug for vand til at skille sig af med affaldsstofferne og forny cellerne i kroppen. Ved at drikke varmt vand tilsat lidt citronsaft (fra en frisk citron vel at mærke, ikke den der “autocitron” i plastic emballage som man kan købe 😉 ), men som sagt ved at drikke citronvand hjælper vi cellerne med at udskille affaldsstoffer, regulere nyrernes funktion og hjælpe fordøjelsen med at arbejde bedre ved at tvinge den til at arbejde så blidt som muligt.
Ved at tilføje lidt citronsaft til dit vand slukker du tørsten bedre end ved alle mulige andre drikkevare, derudover får du også vitaminer og mineraler som kroppen har brug for, disse uddyber jeg i den første grund til hvorfor det er godt at drikke citronvand om morgenen 😉

citroner

Her er 10 grunde til hvorfor det er en god idé at starte sin dag med at drikke en glas citronvand om morgenen:
1) Vand med citron tilfører kroppen elektrolytter som hydrerer kroppen. Citroner indeholder en stor mængde elektrolytter såsom potassium, calcium og magnesium.

2) Vand med citron er godt for ledene. Det reducerer smerter i led og muskler.

3) Varmt vand med citron hjælper fordøjelsen, da citron indeholder citronsyre. Det interagerer med andre enzymer og syrer stimulerer udskillelsen af mavesyre og fordøjelsen.

4) Leveren udskiller flere enzymer fra citronvand end ved andre fødevare. Citronvand renser også leveren og stimulerer leveren til at udskille affaldsstoffer.

5) Citronvand hjælper med at bekæmpe infektioner i spise- og luftrøret og ondt i halsen.

6) Citronvand hjælper med at regulere en naturlig tarmbevægelse.

7) Citronvand hjælper kroppen med at holde et naturligt stofstifte. Da citron er en kraftig antioxidant og beskytter kroppen fra frie radikaler og forstærker immunforsvaret.

8) Citronvand hjælper nervesystemet med at fungere optimalt (fordi citroner indeholder en stor mængde potassium). Depression og angst skyldes ofte mangel på potassium i blodet. Nervesystemet har brug for en sufficient mængde potassium til at sende signaler til hjertet.

9) Citronvand renser blodet, blodårerne og arterierne.

10) Citronvand hjælper med at sænke blodtrykket. Dagligt indtag af 1 citron kan sænke et højt blodtryk med 10 %.

Jeg kunne blive ved og ved med den gavnlige effekt varmt citronvand har på på kroppen og dens funktioner, men i dagens indlæg valgte jeg 10 punkter ud som jeg synes er de væsentligste grunde til at det er en god idé at drikke varmt citronvand om morgenen. Det skal ikke være brandvarmt, men et godt pejlemærke er at det skal være lige under de 42 grader, så har kroppen nemmere ved at optage det og skal ikke bruge energi på at varme vandet op 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Knus

Viola Tranelund

Anmeldelse: Derma Eco Ansigtscreme

For et par måneder siden faldt jeg over Dermas produkter i Netto til billige penge og som den beauty addict jeg er, så kunne jeg jo ikke lade være med at købe et par stykker med hjem 😉 Fordi jeg har i noget tid overvejet at prøve Dermas cremer, mderfor var det jo oplagt lige at købe et par stykker hjem så jeg kunne teste dem. Jeg har nu haft rig mulighed for at teste dem og er kalr til at anmelde dem op bloggen.

Derma Eco 24H ansigtscreme til normal/kombineret hud

Ansigtscremen er Astma- og allergimærket og miljømærket. Derfor er det er god creme til folk der prøver at undgå for mange kemikalier, for allergikere og for folk der gerne vil passe på miljøet og ikke vil udlede for mange kemikalier i vandet.
99,4 % af alle ingredienserne i cremen er af naturlig oprindelse. 20 % af ingredienserne er økologisk dyrket. Derma laver naturlig og økologisk kosmetik certificeret af ECOCERT.

Indeholder: INGEN parfume, INGEN parabener og INGEN farvestoffer.

derma-eco-woman-24h-ansigtscreme-norm-komb

Ingredienser:
Vand, Aloe Vera, Caprylic/Capric Triglycerid som er et blødgørende stof udvundet af kokosolie, Shea smør, Sodium Stearoyl Lactylate som er en emulgator der hjælper med at blande vandholdige og olieholdige ingredienser sammen i cremen så den ikke skiller, olivenolie, Cetearyl Alcohol er også en emulgator, propanediol som er et opløsningsmiddel der gør det nemmere at styre cremens konsistens, Xanthan Gum som er et naturligt vandopløseligt klæbestof af polysaccharid som fremstilles ved fermentering af sukkerstof udfra bakterien Xanthomonas campestris. Det anvendes som fortykningsmiddel i kosmetiske produkter. Citronsyre som ofte tilsættes for at regulere surhedsgraden (pH værdien). Citronsyre virker samtidig konserverende overfor de bakterietyper der ikke kan vokse ved lav pH. Sodium dehydroacetate bruges som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter og madvarer da det hæmmer bakterie- og svampevækst. Ingredienser er økologiske og allergivenlige.

Fugtende/plejende egenskaber:
Ansigstcremen indeholder mange planteolier som er gode for huden, e-vitamin som er en beskyttende antioxidant, Glycerin som ligesom hyaleronsyre (som jeg ofte nævner her på bloggen) er rigtig god til at binde hudens fedtceller sammen og på den måde hjælper med at holde på fugten i huden, hvilket giver en dejlig blød hud. Aloe vera og E-vitamin tilfører huden antioxidanter og i samarbejde med fedtstofferne sørger de for at beskytte og fugte huden. Sheamør som blødgør huden og giver den fugt. Olivenolie som virker plejende og blødgørende.

Konsistens:
En fed dagcreme men som alligevel føles meget let så snart man har påført den på huden. Cremen er ganske let og trænger lynhurtigt ind i huden.

Duft:
Indeholder ingen parfume (heller ikke æterisk olie) og dufter derfor ikke af noget.

Emballagen:
Emballagen imponerer mig desværre ikke. Da den creme jeg har købt er i en krukke hvilket ikke er særlig hygiejnisk, med mindre man bruger en spatel hver gang, så man ikke stikker fingrene ned i krukken. I år har Derma heldigvis lavet en ny emballage til cremen som er meget mere hygiejnisk da det er en pumpefunktion så man ikke behøver at stikke fingrene ned i krukken hver gang man skal bruge noget creme. Jeg er meget begejstret for den nye emballage som gør at eg helt klart vil købe denne creme igen og igen da den er meget budgetvenlig 🙂

derma eco anigtscreme ny emballage

Alt i alt er ansigtscremen let og trænger hurtigt ind. Anisgtscremen indeholder gode og plejende ingredienser der tilfører huden en masse fugt samtidig med at ingredienserne også hjælper huden med at holde på fugten hele dagen/natten. Det er ikke en antiage creme. Men en creme som kan bruges af folk under 30 år. Det er en rigtig god creme til prisen, men hvis man gerne vil have alle mulige vidunder ingredienser i sin creme så skal man vælge et andet mærket en Derma. Denne creme er meget SU-venlig og en jeg til enhver tid vil anbefale til folk som ikke vil bruge en formue på sin hudpleje 🙂 Cremen kan bruges både om dagen og natten, men husk på at den ikke indeholder solfaktor og derfor skal man i sommermåneder påføre en solcreme ovenpå. Det er en god creme til prisen som ligger på 25-80 kr. Kan købes i Matas og i de fleste større supermarkeder såsom Føtex, Kvickly, Menu og Bilka. Engang imellem er den at finde i de mindre supermarkeder såsom Netto hvis den er i tilbudsavisen til omkring 25 kr.

Follow my blog with Bloglovin

Knus

Viola Tranelund

Opskrift på Mælkebøttehapsere

Mælkebøtter er utrolig sunde, både mælkebøttebladene og -blomsterne kan spises

Mælkebøtten er rigtig god for fordøjelsen og der er videnskabelig evidens for at mælkebøtter indeholder en række bitterstoffer der aktiverer leveren og sætter gang i galdeproduktionen i galdeblæren. Derved hjælper bitterstofferne fra mælkebøtten vores krop med at rense og afgifte sig selv for affaldsstoffer på en naturlig måde.

Forskning har vist at mælkebøttens blomster indeholder flovonoider der har en gavnlig effekt på betændelsestilstande dvs. inflammationer i kroppen.

Mælkebøttehapsere

Opskrift til 4 pers.:
– 4 dl mælkebøttehoveder
– 1 dl hvedemel (rismel eller mandelmel, hvis du vil undgå gluten)
– 1 dl mælk (plantemælk hvis du vil undgå laktose eller er veganer, havre er godt at bruge)
– 1/2 tsk æblecidereddike
– 1/4 tsk salt
– 3/4 tsk tørret oregano
– 2 spsk Ghee (kokosolie uden smag eller rapsolie hvis du er lactoseintolerant eller veganer)

1) Lad hovederne ligge i koldt vand i 10 minutter. I mellemtiden kan du lave en blanding af mel, mælk/plantemælk, æblecidereddike, salt og tørret oregano, som røres godt sammen.

2) Skyl mælebøttehovederne, lad dem dryppe af i et dørslag og dup dem tørre med et viskestykke.

3) Varm olien op på en pande, dyp blomsterhovedernes gule del i dejen, placer dem med hovedet nedad i olien og giv dem et lille tryk, så de flader lidt ud, én efter én og bliv ved, indtil panden er fuld (der bliver et par pander ud af denne portion).

4) Steg dem ved mellemhøj varme i olien i 5-8 minutter, til de er lysebrune og velstegte.
Lad dem hvile kort på et stykke køkkenrulle og server dem straks.

TIP!
Efterlad en lillebitte smule stilk på hovederne. Det er lettere at arbejde med dem.

Opskriften og billedet har jeg fundet på www.veganer.nu som er en rigtig god hjemmeside til at finde veganske opskrifter og information omkring det at være veganer. Jeg vil anbefaler venganer.nu for alle ikke kun for veganere, da det er sundt for kroppen at holde nogle kødfrie dage, engang imellem 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Knus

Viola Tranelund

Afslapning på fuld skrue!

Min weekend startede allerede onsdag i sidste uge og sluttede først i går 🙂 Min kæreste havde nemlig inviteret mig på spaophold til Sverige i sidste uge. Hvor vi var afsted med to overnatninger ♥ Derfor har jeg været lidt væk fra bloggen og fordi jeg øver mig på at slappe af, for tiden. Ja, det kan godt lyde mærkeligt, men jeg er rigtig dårlig til det. Jeg føler altid at jeg bagud med alle de ting jeg skal nå og når det kommer til mit studie, så er jeg altid skuffet over mig selv. Om jeg får 12 eller 02, gør ingen forskel jeg er året igennem skuffet over min egen indsats det meste af tiden 🙁 Og det stresser mig enormt meget. Derfor prøver jeg for tiden på at øve mig i at slappe af og nyde øjeblikket, uden alle mulige ligegyldige bekymringer som jeg altid render rundt med inde i hovedet. Det har været mit nytårsforsæt og jeg synes at jeg er blevet rigtig god til bare at slappe af. Som sagt så tog jeg på spaophold med min kæreste onsdag i sidste uge og slappede fuldstændig af og fik ladet batterierne op uden at skulle tænke på indkøb, rengøring eller madlavning og det var SÅÅ skønt! 🙂

spa weekend med de bedste

I weekenden var jeg hjemme og tog det stille og roligt uden at planlægge alt for meget og mandag formiddag tog jeg på spaophold på Falkenberg Strandbad , denne gang med min gode veninde. Min veninde og jeg gav den gas på afslapningsfronten 😉 Vi fik drukket en masse god vin og champagne, spist god mad og så lærte jeg hende at spille pool, fordi det havde hun åbenbart aldrig prøvet før. Ved midnatstid hoppede jeg i havet og blev kølet lidt ned, det var egentlig meningen at der var nogle fyre der også skulle have været i vandet fyrerne turde ikke alligevel, de var nogle tøsedrenge (!) så jeg hoppe i vandet alene, mens en af dem holdt min badekåbe.

Alt i alt så er jeg på årets første 5 måneder blevet rigtig god til at slappe af og prøver så vidt muligt på ikke at bekymre mig alt for meget. Det er en lang process og ikke noget man bare lige kan ændre på fra den ene dag til den anden, men jeg arbejder hårdt på det! 🙂

Jeg fik utrolig mange komplimenter pgs. min kjole den ene aften og jeg er også selv utrolig glad for den 🙂 Den er købt på Asos og har kostet 499 kr. så vidt jeg husker. Kjolen hedder ASOS Pencil Dress With V Neck And Metal Belt back. Husk at der er fri fragt fra Asos. Siden jeg klikkede kjolen hjem er den desværre blevet udsolgt. Men der er en masse andre fine kjoler på Asos. Jeg er blevet ret vild med at købe tøj hjem fra Asos det sidste stykke tid. Jeg shopper stort set ikke i rigtig butikker, da jeg synes at det er stresserende nogle gange, derfor foretrækker jeg klart at shoppe på nettet så jeg kan prøve mit derhjemme i fred og ro 🙂

Der er nogle flere billeder af den her, som alle er lånt fra www.asos.com
Asos pencil dress

Follow my blog with Bloglovin

Knus

Viola Tranelund

Byens Bedste Vegan/Rawfood Brunch

Kender I simpleRAW? Hvis ikke så er I virkelig gået glip af byens bedste vegetariske og veganske restaurant og take-away restaurant, hvor al maden oven i købet er raw food 🙂

Lad jer ikke skræmme væk af at de serverer super sund mad som ikke er blevet varmet op og alle næringsstofferne derfor er bevaret, fordi jeg kan love jer at der er noget for enhver og en skøn oplevelse for jeres smagsløg. Jeg har kun prøvet deres brunch, men jeg har hørt og læst rigtig godt om alt på deres menukort 🙂 Forbes har bl.a. lavet en
Green Guide Copenhagen hvor simpleRAW er nr. 1 (ud af 6) på listen over “healthy hotspots”. Det er klart et bevis på at simpleRAW laver god mad i verdensklasse 🙂

IMG_20150222_113509 (1)

IMG_20150222_113455 (2)

Min brunch bestod af:
– Rispapir med avocado, bladgrønt, gulerødder hertil tamari soya
– Persillecreme
– Avocado med revet mandel samt cherrydaddeltomat
– Cashew yoghurt med friske bær og raw crunch
– Ananas marineneret i agave, limesaft, vanilje toppet med frisk mynte
– Chocolate fudge kage
– 3 små juice shots:
Oda: Chili, agave sirup, citronsaft, en pift salt
Ernst: Gulerod, ingefær
Kristofine: Ananas, wheatgrass

Jeg betalte 175 kr. for alle disse lækre ting 🙂

Min kæreste som er en rigtig kødspiser har været inde og spise på simpleRAW med sin lille søster og han kom hjem og fortalte mig, med julelys i øjnene, hvor lækker maden havde været på simpleRAW, selvom der hverken var kød, æg eller mælkeprodukter 😉

simpleRAW
Oehlenschlægersgade 12, 1663 København V, Denmark
+45 35 35 30 05

Åbningstider:

Mandag 10:00 – 22:00
Tirsdag 10:00 – 22:00
Onsdag 10:00 – 22:00
Torsdag 10:00 – 22:00
Fredag 10:00 – 23:00
Lørdag 10:00 – 23:00
Søndag 10:00 – 21:00

Follow my blog with Bloglovin

Knus

Viola Tranelund