Chia og mandel budding

Som lovet er her opskriften på chia- og mandelbudding.

Opskriften er til 4 små portioner, eller en stor morgenmad

Tilberedningstid: 15 min + min. 6 timer i køleskabet eller natten over

Ingredienser:
– 4 dl mandelmælk med vanilje (jeg har købt min i Helsemin)
– 2 spsk chiafrø
– revet citronskal fra ½ øko citron (kan udelades)
– lidt flydende honning, hvis man vil have at buddingens skal være sød
– 1/4 l piskefløde eller soyafløde, hvis man vil toppe med flødeskum

Food-Aisle-Chia Seeds

1) Bland alle ingredienser i en mellem størrelse skål.
2) Rør rigtig godt rundt i skålen
3) Stil skålen på køkkenbordet og lad blandingen hvile i 10 min. Dette forhindrer frøene i at klistre sammen til klumper når de absorberer væsken.
4) Dæk skålen til med film og stil den i køleskabet i min. 6 timer eller natten over
5) Det er god idé at tage buddingen ud af køleskabet engang imellem, når man kommer i tanke om det, og røre rundt i den. Men ikke super vigtigt, hvis man glemmer det.

Denne budding kan toppes med flødeskum og spises som dessert eller spises som morgenmad, uden flødeskum.
Hvis man ikke kan lide mandelmælk, eller bare ikke lige har det stående i køleskabet, men har kokosvand eller soyamælk med vanilje i stedet, kan mandelmælken sagtens erstattes af det man lige har derhjemme 😉

Velbekommen!

Follow my blog with Bloglovin

Få et stabilt blodsukker med chia

Som jeg har skrevet om HER så gavner chia fordøjelsen, sænker risikoen for tarmkræft og hjælper med at holde et stabilt blodsukker. De mange fibre i chia gavner nemlig fordøjelsen, hvilket sikrer en god optagelse af næringsstoffer. Nu bliver det en lille smule nørdet, men her er forklaringen. Chiafrø er fulde af både uopløselige og vanopløselige fibre. De mange fibre sikrer en jævn optagelse af maden, en god fordøjelse og et stabilt blodsukker. Uopløselige fibre passerer gennem tarmsystemet uden at blive optaget eller ændre form. De hjælper mave og tarm til at fungere optimalt ved at stimulere til naturlige tarmbevægelser (også kaldet tarmperistaltik) og er i øvrigt med til at sænke risikoen for tarmkræft.

De vandopløselige danner sammen med væske en geleagtig masse, som er med til at holde kolesteroltallet nede. den bløde masse virker smørende og beroligende på tarmsystemet, samtidig med at den gavner optagelsen af næringsstoffer.

Med chiafrø som en fast del af kosten fungerer både appetit og fordøjelsessytem bedre 🙂

Denne opskrift kommer på bloggen i morgen :)

Denne opskrift kommer på bloggen i morgen 🙂

For dem, der ligesom jeg, ikke er super glade for at spise morgenmad så er et glas vand med chiafrø et rigtig godt alternativ til morgenmad, da man så ikke går sukkerkold og har en stabil energi og blodsukker langt op ad dagen.

Følg med de kommende dage hvor jeg skriver meget mere om chiafrø og deler lækre opskrifter 😉

Follow my blog with Bloglovin