Kokosolie

Jeg savner varmt vand

Jeg er utrolig glad for at min mor insisterede på at vi skulle tage en elkedel med til Indien. Selvom min kæreste ikke kunne forstå nødvendigheden, da han hjalp mig med at mase alle mine ting ned i min kuffert, så er elkedlen nok den ting som vi har brugt aller mest.
Min kærestes første reaktion da han så en elkedel i min kuffert var: “Hvorfor tager I dog en elkedel med til Indien?”. Tja, faktisk så er det svært at klare sig uden varmt vand, når man som jeg er vant til at det bare kommer ud af den varme hane når man drejer på den. Men her i Indien er det ikke nogen selvfølge.

Inderne har én hane og der kommer kun koldt vand ud af den. Min mor insisterede på at vi de sidste 6 dage af vores ferie skulle bo på byens luksushotel, fordi hun var træt af hele tiden at være nødt til at varme vandet i vores elkedel og blande det op med koldt vand i en spand for derefter at kunne gå i bad. Men da min mor betalte for vores 6 overnatninger ved ankomsten til hotellet, fordi det gør man i Indien, glemte de at nævne for hende at når man skal bruge varmt vand skal man ringe ned i receptionen og vente på at de trykker på en eller anden magisk knap… Og derefter vente igen… i ubestemt tid.. Jeg har ventet på varmt vand i lidt over en time nu, med balsam i mit hår og de bliver ved med at sige: “Yes Miss, 10 minutes”, når man ringer ned i receptionen..

IMG_20141229_152641

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kokosolie