Anmeldelse: Pure Truth Melting Cleanser

Anmeldelse: Trystal Minerals Self Tanning Bronzing Mineral Powder

Jeg er utrolig begejstret for dette lille mirakelprodukt af en mineral bronzer og selvbruner i ét produkt fra Vita Liberata. Jeg ved at der er mange af jer derude der sidder og venter spændt på min anmeldelse af Trystal Mineral Self Tanning Bronzing Mineral Powder som jeg har testet de sidste 14 dage. For de nye læsere der er kommet til vil jeg lige understrege at jeg selv køber stort set alle de produkter jeg tester her på bloggen, hvis ikke jeg har skrevet “i samarbejde med” eller “Sponsoreret indlæg”. Det betyder at jeg skriver 100% min ærlige mening om produkter her på bloggen og vælger produkter ud som jeg er rigtig glad for eller produkter som er trendy/opreklamerede for tiden, som jeg har testet det seneste stykke tid og måske har været lidt skuffet over.

Dagens indlæg handler om et produkt som jeg har testet i 14 dage og siden første gang jeg påførte det har jeg simpelthen ikke kunne undvære det. Jeg er typen der for det meste går med meget lidt make-up til hverdag og bruger solcreme for at beskytte mig mod solen. Jeg ligger aldrig og steger ude i solen for at blive sommerbrun og har hele mit liv været meget fornuftig mht. at tage solcreme på og opholde mig i skyggen mellem kl 12 og 15 hvor solen er mest skadelig.

I år har der ikke været særlig mange varme dage hvor man kunne lufte sommerkjolen eller tage på stranden. Faktisk har jeg kun været på stranden én gang indtil videre. Derfor har jeg ikke fået særlig meget farve på kroppen og slet ikke i ansigtet hvor jeg har været rigtig flittig til at bruge solcreme hver gang jeg har været udenfor.

vita liberata self tanning bronzing mineral bronzer

Trystal Mineral Self Tanning Bronzing Mineral Powder er den første af sin art og en innovation inden for mineral make-up og selvbrunerprodukter. Det er en løs mineral bronzer med selvbruner i og et produkt der er super nemt og hurtigt at påføre for at få lidt kulør. Den er oliefri med mikroniserende krystaller, der giver en smuk og naturlig dækkeevne og samtidig opbygget du en smuk og naturlig kulør ved at bruge produktet i 4-6 dage og holder i flere dage. Jeg har brugt den hver dagen siden jeg fik den hjem med posten for to uger siden. Da denne mineral bronzer tilfører mit ellers lidt blege og livløse ansigt den smukkeste sommerkulør 🙂 Jeg er meget begejstret for denne skønne mineral bronzer med selvbruner.
De dage jeg bruger Trystal Mineral Self Tanning Bronzing Mineral Powder får min hud den smukkeste og meget naturlige sommerkulør (alt med måde og ikke påfør alt for meget, da jeg nogle dage har været lidt forgavnmild og endt ud med en lidt mørkt farve i forhold til min hals). Bronzeren giver en matteret hud men samtidig fuld af glød. Jo flere lag af hudpleje man har påførst nedenunder jo mindre selvbrunereffekt opnår man. Selvom man kun har creme på nedenunder er selvbrunereffekten meget svag. Produktet er meget pigmenteret og man bare en smule af produktet rækker meget langt.

Hvordan bruges produktet?
Rens ansigtet, tag dagcreme på og evt. noget mineralpudder og så denne bronzer i hele ansigtet. Man kan også bare nøjes med dagcremen og så undlade mineralpudder eller foundation og påføre Trystal Mineral Self Tanning Bronzing Mineral Powder direkte på huden plus lidt blush på kinderne, hvis man vil det. Trystal Mineral Self Tanning Bronzing Mineral Powder kan også bruges som blush, contouring eller som øjenskygge.
Ligesom med mineralpudder så skal det påføres i cirkulærebevægelser og arbejdes godt ind i huden. Det er bedst at påføre lidt produkt af gangen og arbejde det godt ind i huden og så tilføje lidt mere hvis man føler at der skal mere til end at starte med at påføre for meget produkt på huden og så ende med at se alt for brun ud.

Vita Liberata Trystal Minerals er 80% økologisk, uden parfume og uden alkohol.

Trystal Mineral Self Tanning Bronzing Mineral Powder kan købes på i Matas eller HER på Vita Liberatas egen hjemmeside til 375 kr. inkl. kabuki børste. Lige nu kan du få den til 300 kr. inkl. fri fragt hvis du bruger rabatkoden FORÅR15 og dermed sparer du 20% på alle Vita Liberatas produkter når du køber på Vita Liberatas hjemmeside 🙂

Follow my blog with Bloglovin
Knus

Viola Tranelund

3 kommentarer

  • Lina

    Hvori ligger anmeldelsen?
    Er den god? Holder den hvad den lover? Hvad gjorden den specifikt ved dig?
    Har bare set på youtube og makeupalley at den ikke helt holder mht hvad den lover:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Blomst

      Hej Lina.
      Jeg synes ellers at har skrevet at jeg er meget begejstret for den? Det må jeg lige udpensle lidt mere så 🙂 Jeg er rigtig glad for den. Hver gang jeg bruger min nye bronzer får jeg en rigtig fin sommer glød som giver mit ellers lidt blege ansigt en smuk sommer glød 🙂

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Blomst

      Jeg kunne godt se at da jeg lige læste min indløg igennem igen at min anmeldelse måske var lidt vag, da jeg ikke havde fået skrevet så meget omkring hvordan denne bronzer er på min hud og havd jeg egentlig synes om den. Nu har jeg tilføjet det til indlægget 🙂

      “Når jeg bruger Trystal Mineral Self Tanning Bronzing Mineral Powder får min hud den smukkeste og meget naturlige sommerkulør (alt med måde og ikke påfør alt for meget, da jeg nogle dage har været lidt forgavnmild og endt ud med en lidt mørkt farve i forhold til min hals). Bronzeren giver en matteret hud men samtidig fuld af glød. Jo flere lag af hudpleje man har påførst nedenunder jo mindre selvbrunereffekt opnår man. Selvom man kun har creme på nedenunder er selvbrunereffekten meget svag.”

      Håber at giver et bedre billede af at jeg er rigtig glad for produktet 🙂 Jeg har kun læst gode anmeldelser om den på danske blogs og vil da lige undersøge de steder som skriver 🙂

      Knus og god dag til dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse: Pure Truth Melting Cleanser