Nyt år, ny lejlighed!

TBT Sunday

2014-05-17 17.16.10

Ak hvor jeg savner sommer og sol. Jeg fandt lige DETTE indlæg, som gav mig et smil på læben 🙂 Det er ikke længe siden at jeg kom hjem fra Indien. Det der tropisk klima, det er ikke lige noget for mig, fandt jeg ud af. Min krop blev helt forvirret af al den fugtige varme luft. Jeg savner den danske sommer! Temperaturerne herhjemme er lige tilpas for mig 🙂

Tørolierne på billedet er fra Nuxe og de fleste af jer har sikkert enten hørt om dem eller selv prøvet dem. Det er nogle fantastiske og velduftende tørolier, som jeg er stor fan af og har skrevet om HER

Jeg har været tidligt oppe, så har allerede nået en hel masse. Som jeg har skrev i et indlæg for nogle dage siden, er jeg igang med at rydde op på bloggen. Nyt år er lig med oprydning i min verden. Oprydning og at få styr på alle de ting, som jeg har tilsidesat de sidste mange år. Jeg ved godt at det kan være en stor mundful, men jeg er meget stædig og ved hvad jeg vil. Nogle gange tager det bare lidt længere tid for mig at komme frem til målet, end jeg lige havde planlagt. I år arbejder jeg på at nå i mål med én ting af gangen. Og hvis I har lyst kan I jo følge med her på bloggen 😉

Jeg har længe tænkt over at jeg måske burde indføre et “emne” som jeg kunne skrive om en gang om ugen, men har ikke kunne beslutte mig for hvad det skulle være og hvilken dag det skulle være. Indtil for lidt siden. Jeg har tænkt mig at prøve på at lave en “TBT Sunday” her på bloggen de næste par måneder. Hvor jeg hver søndag vil sætte mig foran min elskede computer med en kop te, god musik og og kigge gamle billeder igennem. Jeg har virkelig mange billeder liggende, både nogle som I har set her på bloggen og nogle som jeg ikke har fået brugt, endnu, jeg kan vel stadig nå det og det er godt at have et lager (af alt, ikke kun billeder). Den sidste kommentar i parentesen var mest til dem der kender mig rigtig godt og ved at jeg er typen der køber 10 sæber uden SLS sulfater fra Urtekram, når de er på tilbud i Kvicky. Det er jo smart, så løber jeg ikke tør 😉

Rigtig dejlig søndag til jer derude!

P.S. Det er vidst først søndag i morgen er jeg lige kommet i tanke om xD

Knus

Viola Tranelund

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt år, ny lejlighed!