Duften af sommer!

Husker du at rense dine make-uppensler?

Jeg har lovet mig selv at jeg skal op på hesten igen mht. at blogge. Jeg har ikke fået skrevet så mange indlæg det seneste stykke tid og det har irriteret mig lidt. Det der fik mig igang igen er faktisk at nogle stykker af jer har skrevet til mig at I savner mine indlæg og det var med at jeg kom igang med at igen 🙂 Jeg er jo faktisk lidt bagud, der er SÅ mange ting jeg har testet det seneste halve år og jeg har så mange gode råd jeg gerne vl give videre at jeg kan skrive et nyt indlæg hver dag fra nua f og til påske 😉

At blogge er jo en moderne form for dagbog og for mig er det en notesbog, hvor jeg skriver min viden ned. Nogle gange skriver jeg indlæg helt uden at slå op om det nu også er rigtigt, det jeg skriver. Men ofte så researcher jeg og bruger tid på læse forskningsresultater igennem eller hente hjælp hos nogle af de kloge kvinder og mænd, som jeg ser op til på beautyfronten 🙂 Ved at jeg skriver indlæg her på bloggen går min viden, ny eller gammel, ikke tabt. Jeg kan gå ind på bloggen og søge efter indlæg i søgefeltet for lige at opfriske nogle ting, folk kan søge på google efter noget de gerne vil have svar på og på den måde finde frem til min blog, så er der jer der godt kan lide at følge med her i ny og næ eller dagligt 🙂 og til sidst men ikke mindst så elsker jeg midt i en samtale med mine venner eller bekendte at sige “nå ja, det kan du faktisk gå ind og læse mere om på bloggen”. Det kan godt lyde lidt flabet, men det er bare fordi at nogle er det nemmere end at jeg begynder midt i en middagssamtale at forklare om eksempelvis hvorfor det er vigtigt at rense sine make-upbørster regelmæssigt 😉

Nu til sagen, fordi det er meget vigtigt at rense sine make-upbørster regelmæssigt. Hygiejnen skal være i orden, både for din huds skyld, men også for dine penslers skyld. Bakterierne hober sig nemlig op i penslernes hår, hvad enten du bruger dem dagligt eller bare engang imellem.

Hvis det skal gå hurtigt kan jeg godt finde på at bruge en rensevæske til at rense mine pensler med. Der er kommet rigtig mange på markedet efterhånden, men jeg har bl.a. DENNE. MEN det bedste er stadig at vaske sine pensler med vand og sæbe eller hårshampoo.

Jeg renser mine make-uppensler én gang om ugen. Jeg har gjort det til en rutine og husker det, fordi jeg ved hvor vigtigt det er og fordi jeg kan se på min hud at den har det bedre, hvis jeg bruger rene pensler når jeg ligger min make-up.

Zoeva make-up pensler store

Jeg renser typisk mine pensler om søndagen. Det jeg gør er;

1) Jeg tager alle mine pensler, som jeg har brugt i løbet af ugen og går ud på badeværelset med dem.

2) Tager en hårshampoo frem, jeg foretrækker at bruge en mild hårshampoo, man kan også bruge en flydende hånsæbe. Lige for tiden bruger jeg Urtekrams shampoo med aloe vera, som er økologisk, ecocert certificeret og vegansk.

3) Så tager jeg et lille pump shampoo til hver pensel i min håndflade, tager min pensel og gør den lidt våd under vandhanen og derefter nærmest maler min håndflade med penslen. Man kan se hvordan sæben bliver helt farvet pga. eksempelvis foundationrester på pensler.

4) Derefter skyller jeg penslen under rindende vand og nogle gange vasker jeg den med sæbe/shampoo igen, hvis jeg ikke føler at den er blevet helt ren eller jeg ved at der har været meget make-up på den. Det er vigtigt at holde børsten nedad med børstehovedet, da der eller kan dannes rust og bakterier i metal- eller trædelen eller limen kan opløses og børsten begynder at fælde.

5) Dette gør jeg med alle børsterne og ligger dem derefter til tørre på et tørt viskestykke eller en ansigtsvaskeklud. Alle børsterne skal ligge ned til de bliver helt tørre. Engang imellem kan de lige vendes så hårene bliver lige og fine 🙂

Det var mine tips til hvordan jeg renser mine make-up børster, hvordan gør I?

Billedet er lånt fra https://www.zoeva-shop.de

Follow my blog with Bloglovin

Knus

Viola Tranelund

5 kommentarer

  • Lone H

    Renser stort set på samme måde som dig. Kan se på min hud at det nytter at rense. Havde faktisk en gammel børste til øjenskygge jeg havde afskrevet da den var blever stiv men testede lige cliniques børste rens. Rensede 4 gange og nu er den så god som ny.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Blomst

      Jeg kender ikke Cliniques børste rens og prøvede lige at finde den på google. Hvad hedder den helt præcist? Fordi nu blev jeg nysgerrig. Jeg er mest glad for shampoo og vand, men nogle gange synes jeg at det er dejligt lige at desinficere med en børste rens 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lone H

      Den hedder makeup brush cleanser og koster 160 kr og er meget drøj i brug.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Blomst

      Tak! den vil jeg skrive på min make-up ønskeliste 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone H

    Den hedder makeup brush cleanser og koster 160 kr

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Duften af sommer!