Multi-B vitaminer del 2.

Det bedste D-vitamin på markedet..

Disse her små kapsler er et helt fantastisk D-vitamin tilskud. Jeg opdagede at jeg havde ekstrem meget D-vitamin mangel sidste sommer. JA, man kan sagtens have D-vitamin mangel om sommeren. Da min læge og jeg fandt ud af hvorfor jeg havde været meget, meget træt i omkring lidt over et halvt år, så sendte hun mig straks ned for at købe noget D-vitamin kosttilskud og jeg skulle tage to piller om dagen. Som hun sagde til mig “Det kan ikke gå hurtigt nok, fordi det går jo ikke hvis du pludselig falder om på gaden.”

Ja, jeg overdriver ikke. Jeg havde så meget mangel på D-vitamin for et år siden at jeg ikke kunne koncentrere mig til undervisningen på studiet, havde ondt i kroppen selvom den var udhvilet så sov jeg 10 timer hver nat + en middagslur når jeg kom hjem fra studiet på ca. 1-2 timer hver dag.

Det var faktisk min tidligere underviser i Anatomi og Fysiologi som anbefalede mig at gå til lægen og få taget en blodprøve, fordi hun mente at der var noget grueligt galt, og hun havde ret. Min D-vitamin lå langt under minimalværdien for at kroppen kan fungerer korrekt.

Det er disse D-vitamin kapsler jeg tager.

Det er disse D-vitamin kapsler jeg tager. De kan købes i de fleste helsekost butikker og i rigtig mange forskellige netbutikker. Pakkernes størrelse varierer de går fra 40 kapsler i en pakke til 240 stk og derfor er prisen tilsvarende også forskellig. Priserne starter fra 35 kr. for 40 stk.

Jeg gik som min læge beordrede mig til ned og købte D-vitaminer lige med det samme og jeg var så heldig at jeg faldt om disse D-vitamin kaplser som hedder “D-pearls”. Det er d-vitamin i oliekapsler så D-vitaminen bliver optaget bedre. D-vitamin er nemlig et fedtopløseligt vitamin og har brug for fedt for at det bliver optaget i kroppen og sendt ud til kroppens celler.

Hvorfor er det vigtigt med D-vitamin?
– D-vitamin bidrager til et normalt fungerende immunforsvar
– D-vitamin medvirker til vedligeholdelse af normale knogler og tænder
– D-vitamin bridrager til vedligeholdelse af en normal muskelfunktion
– D-vitamin er vigtigt i kroppens celledeling og cellespecialisering

Når vi er ude i solen og UV-stråler rammer huden, dannes der D-vitamin. Men hvis vi har solcreme på så blokerer den for UV-strålerne og derfor dannes der ikke D-vitamin i vores hud. Derudover mindskes kroppens evne til at danne D-vitamin i huden med alderen.

Follow my blog with Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Multi-B vitaminer del 2.